Beregningen ved hjælp af observationer eller kun på grundlag af observationer?

Om det er beregninger eller udelukkende observationer, der bestemmer en gyldig bedetid, er et spørgsmål, som falder ind under de islamiske lærdes ansvarsområde og ikke kan besvares her. Hvad vi her kan besvare, er nogle spørgsmål om fordelene og ulemperne ved de to holdninger.

Lad os begynde med fastsættelsen, der udelukkende baseres på observation. Først og fremmest lyder det meget enkelt, for man skal blot finde et sted, hvor man kan observere horisonten. Fra dette sted skal f.eks. Fajr observeres, og der skal informeres om den aktuelle bedetid. Dette skulle så gøres for hver landsby og by, hvor der bor muslimer. Da denne metode imidlertid er stærkt påvirket af lysforurening, afviger bedetiderne kraftigt fra sted til sted. Således ville byen, der ligger ved siden af et stærkt oplyst industrianlæg, bede ca. 30 minutter senere end en by med 3 km afstand, som ikke har så meget kunstigt lys i horisonten. Bedetiden ville også indtræde kortvarigt eller lidt tidligere, hvis strømmen faldt ud. Dermed ville mennesket være i stand til at manipulere bedetiderne med sit kunstige lys. Den, der følger denne holdning, ville imidlertid også være nødt til at acceptere dette. Tilfælde, hvor bedekalendere er blevet udarbejdet gennem observationer, er til dato ikke kendt fra Tyskland. En ordentlig udarbejdelse af en sådan kalender ville kræve forudgående langtidsobservationer, som ugentligt og eventuelt flere gange om ugen dokumenterer tiderne.

Den anden holdning er, at vi beregner bedetiderne med værdier, der er fastlagt gennem observationer. Muslimerne har kunnet beregne bedetiden ved hjælp af solvinklen i ca. 1000 år. Således sagde ibn Schatir, den øverste mawaqit ved Umayyade-moskeen i Damaskus i år 777 e.H.: “Hvad angår tiden for morgenbønnen, er det ved daggry, og når man ved det, skal man placere nadir på den attende bue fra retningen af Maghrib”. Også vestlige kilder som The New American Practical Navigator fra 1802 beretter om dæmringens vinkel: “Med den foregående metode kan du bestemme begyndelsen eller slutningen af dæmringen ved at beregne timen, hvor solens zenitafstand er 108 grader (eller når solen er 18 grader under horisonten); for gennem observation har man fundet ud af, at dæmringen begynder eller slutter, når solen befinder sig i denne afstand til zenit.” Dette er længe før, videnskaben inddelte dæmringsfaserne i kategorier. Udsagnene fra de islamiske astronomer og lærde fra historien samt videnskaben er talrige og kan undersøges af enhver. At muslimerne i dag ikke længere er enige om, hvilken vinkel der er den rigtige, kan tilskrives flere årsager. For det første er de fleste lande i dag for lyse til, at man stadig kan se den i begyndelsen meget svage dæmring, hvilket inkluderer problemet med, at observationer udføres på steder og af personer, der ikke er kvalificerede til det. For det andet fældes der domme på baggrund af fortolkninger af visse astronomiske tekster, uden rent faktisk nogensinde at have foretaget en observation. Og der er også folk, der siger, at vi med hensyn til vinklen kun skal følge observationen uden at tage højde for kunstigt lys. For dem opstår de samme problemer, som allerede blev nævnt i det foregående afsnit. Dermed kan der ikke findes noget gradtal, der er gyldigt for alle steder, og man ville være nødt til at fastlægge et forskelligt gradtal for hver landsby og by gennem observation, hvormed man i sidste ende egentlig igen tilhører den anden holdning. Ifølge denne holdning ville man ikke længere måtte sige, at vinklen for Fajr er sådan og sådan, men blot, at i vores by er vinklen sådan og sådan. Hvis vi altså er af den opfattelse, at vi tager højde for det kunstige lys og som grundlag for begyndelsen af dæmringen bruger det første lys, der bliver synligt, når intet andet elektrisk lys er til stede, så må man vende tilbage til de gamle astronomers og videnskabens værdier. For der var ingen, der sagde, at dæmringens første lys er til stede ved en vinkel, der er lavere end 18 grader. Den, der påstår dette, må tilhøre den anden holdning og må under visse omstændigheder slet ikke repræsentere nogen gradtal. Dermed kan man sige, at det rigtige gradtal for Fajr ligger på 18, og at Fajr i områder uden elektrisk lys kan ses ved cirka dette gradtal. Altså kan Fajr for ethvert sted i verden beregnes med denne vinkel, og det er holdningen hos de fleste lærde og astronomer i den islamiske historie.