Fajr-bønnen

Hvornår Fajr-bønnen udføres

Al-Fajr al-Sadiq, den ægte Fajr, er det første lys, der breder sig ud over horisonten. I dag kan dette fænomen kun observeres i få regioner på jorden. Da mennesket begyndte at udnytte elektricitet, og stjernerne forsvandt på grund af det kunstige lys, blev også det første lys af Fajr dækket af vores belysninger. I de fleste regioner bliver det simpelthen ikke mørkt nok til at genkende dette fine lys på horisonten. Dette har ført mange, der ikke længere kender den ægte nat, til at gå vild. Og så rapporterer hver enkelt om en anden vinkel for beregningen af Fajr. Vinklen for Fajr har været kendt i mere end 1000 år. Den er ved 18 grader. Og nogle har kunnet genkende den ved 19 grader. Og astronomerne sagde: Enhver, der hævder, at vinklen er lavere end 18, siger noget unormalt.

Lærde og astronomer om det første lys af Fajr

Astronomen Al-Battānī sagde i år (317 H) i det tolvte kapitel af Kitāb az-Zīj om fremstillingen af astrolabiet (et værktøj til astronomisk måling): "Hvis du vil indstille buegangene (muqantarāt) for fremkomsten af morgengryet (ṭuluʿ al-fajr) og forsvinden af aftendæmringen (maghīb al-shafaq), skal du placere Stenbukken (ra's al-jady) på atten i buegangene og markere på modsatte side kredsen af Krebsen (madār ra's al-sarṭān) som et tegn. Placer derefter Vædderen (ra's al-ḥamal) på den bue og markér på modsatte side. Derefter placerer du Krebsen (ra's al-sarṭān) på den og markerer på modsatte side. Søg derefter et centrum, der samler de tre tegn for dig, og tegn en linje over dem. Gør derefter på den anden side, hvad du har gjort ved deres modsætninger, så buegangen i øst er buegangen for morgengryets fremkomst (ṭuluʿ al-fajr) og den i vest er buegangen for aftendæmringens forsvinden."

Astronomen al-Bīrūnī (440 H) skrev i sin bog al-Qanoon al-Masoudi: "... og det er morgengryet (Fajr), der har tre typer: Den første er spids, forlænget, oprejst, kendt som det falske morgengry (Al-Fajr Al-Kadhib) og kaldes også 'ulvens hale' (Dhanab al-Sarhan), og intet af de religiøse love (Shari'a) eller de officielle skikke hænger sammen med det. Den anden type er flad, breder sig tværs over horisonten, rund som en halvcirkel, hvormed verden oplyses, hvorunder dyr og mennesker samles for deres vaner, og betingelserne for tilbedelsen opfyldes. Den tredje type er en rødfarve, der følger solen og går forud for den, og den er som den første i forhold til det religiøse lov... og afhængigt af behovet for morgengry (Fajr) og aftendæmring har lærde af denne videnskab foretaget deres observationer og derfra udledt lovene for tiden, at når solen synker under horisonten, og dette udgør atten dele, er dette tiden for begyndelsen af morgengryet (ṭuluʿ al-fajr) i øst og tiden for aftendæmringens forsvinden i vest, og fordi det ikke er adskilt, men snarere blandet (Kommentar: Hvad betyder, at Al-Fajr Al-Kadhib og Al-Fajr As-Sadiq blandes, og nogle kunne ikke genkende begyndelsen og enden), var der uenighed i denne lov, så nogle så det som sytten dele."

Astronomen Ibn al-Zarqālah (493 H) sagde i det niogfyrre kapitel om kendskabet til dæmringen (al-shafaq) og begyndelsen af Fajr (ṭuluʿ al-fajr) i et af sine breve: "Du kigger på solen, og hvis den har en nordlig hældning, så placer enden af Alhidade (roterende måleinstrument til vinkelangivelse) på højden af Vædderen (al-ḥamal) i dit land i en fjerdedel af højden, fjern derefter tværstangen fra pladens centrum til siden af tegnet atten... Hvad der derefter forbliver, er tiden, som firmamentet (al-falak) drejer fra solnedgang til enden af dæmringen og ligeledes fra begyndelsen af Fajr (ṭuluʿ al-fajr) til solopgang."

Den store astronom Nasir ud-Din at-Tusi (672 H) sagde, efter at have skelnet mellem det falske Fajr (al-fajr al-kadhib) og det ægte Fajr (al-fajr as-sadiq): "Det blev ved observation (al-rasd) fastslået, at begyndelsen af Fajr (awwal al-fajr) og enden af dæmringen (akhir al-shafaq) er tiden, når solen er atten grader under horisonten i forhold til dens højdekreds (da'irat irtifā'ihā)."

Astronomen Abu al-Hasan Ali ibn Ja'far ibn Ahmad ibn Yusuf ibn Baas al-Aslami (693 H) sagde: "Det niende kapitel om kendskabet til højden af en stjerne for begyndelsen af Fajr (ṭuluʿ al-fajr) og forsvinden af dæmringen (al-yafaq) er baseret på en cirkel af 18 fra østen for dæmringen (al-shafaq) og fra vesten for Fajr osv." (Kommentar: Da solen ikke er synlig, måles det baseret på højden af en synlig stjerne)

Astronomen al-Qadi Zada (840 H) sagde i sin kommentar til al-Jaghmini's oversigt over astronomi: "Det blev ved erfaring fastslået, at begyndelsen af morgenen (awwal as-sabah) og enden af aftendæmringen (akhir al-shafaq) kun indtræffer, når solen ligger atten dele (grader) under horisonten."

Abu Zaid Abd ur-Rahman ibn Omar as-Susi al-Bu'aqili, kendt som Ibn al-Mufti (1003 H), sagde i afsnittet om tidspunkterne for forsvinden af dæmringen (al-shafaq) og begyndelsen af Fajr (ṭuluʿ al-fajr) og deres respektive trin: "Det er vigtigt at vide, at forsvinden af dæmringen (al-shafaq) svarer til begyndelsen af Fajr (ṭuluʿ al-fajr), og det er, når solen er atten grader under horisonten."